Nordisk og International udstilling i Roskilde og udstilling i Norge

Weekenden har været fyldt med udstillinger. Fredag var det Nordisk udstilling og lørdag og søndag var det International udstilling.

Fredag var det Rugaia’s Afrodite(Ditte) den første hund der blev bedømt. Hun fik Very Good i brugshundeklassen, god beskrivelse, men manglede drive i bevægelsen. Derefter blev det Rugaia’s Etna(Aka) ejet af Betina Elsberg, de stillede op i hvalpeklassen og fik Særdeles lovende og blev bedste hvalp, med en kanon flot kritik. Næste hund var Rugaia’s Balder(Bertil) ejet af Kenneth Ejehag. Det var Bertil’s første udstilling, det var noget svært at holde opmærksomheden i ringen. Han fik bedømmelsen Execellent i Åben klasse. Rugaia’s Sif var vores sidste hund på dagen. Hun stillede op i Brugshundeklassen og fik Execellent med CK og reserve CERT.

Lørdag var alle 4 hunde igen i aktion. Ditte fik Execellent, igen fik hun kommentaren om at hun mangler drive i bevægelsen, hun er ikke glad for at trave i græsset, så det er et træningsmål😉

Aka havde samme resultat som fredag, vildt flot.

Bertil fik fredag Very Good og var bedre i ringen. Sif fik ligeledes Very Good.

Søndag var det Aka der startede hun fik igen særdeles lovende. Denne dag var der deltagelse af endnu en hvalp. Rugaia´s Hekla ejet af Michelle Jørgensen, hun fik også Særdeles lovende og en rigtig god kritik. Aka blev igen bedste hvalp. Det lover godt for fremtiden med “vulkan” kuldet.

Bertil var næste hund i Åben klasse, han var blevet meget mere koncentreret om opgaven i ringen og fik Execellent og en god beskrivelse.

Sif fik Execellent med CK og igen med reserve CERT.

Søndag fik vi besøg af Rugaia`s Pacaya(Holly) hun var i dag tilskuer, men som hun ser ud, håber vi på, at lysten til at komme med på udstilling kommer.

I weekenden har vi også fået besked fra Norge om at  Rugaia`s Idun(Aya) ejer Torfinn Forsbakk har været på udstilling, på Namdalsutstillingen og fik Execellent med CK og blev bedst i racen.

Tak til hvalpe køber for at I gider, at stille med hundene på udstillingen, det betyder meget for os.