International Udstilling i Ballerup 2022

Rugaia´s Echo Falls og Rugaia´s Ragnhild var på udstilling i Ballerup. Det var Ragnhilds første udstilling i junior klassen og sikke en debut. Hun fik Ecellent, CK, Junior certifikat, Junior CACIB, Bedste tæve samt blev både junior Københavnsvinder og Københavnsvinder 2022

Echo stillede i Champion klassen han fik Ecellent, CK, CACIB og blev bedste han og blev Københavnsvinder 2022 en titel han også vandt sidste år.

Da begge hunde blev bedst hund i hver deres køn, skulle de dystre om at blive bedst i racen. Her måtte Sandra hurtig træde til og hjælpe. Hun løb med Echo og jeg selv løb med Ragnhild.

Til min store overraskelse valgte dommeren at Ragnhild skulle vinde over Echo, da Echo både er mere udstillings trænet og meget mere udviklet i forhold til Ragnhild som stadig er en meget ung hund i denne sammenhæng. Det lover godt for fremtidens udstillinger.

Echo´s farmor Krudtens Kenobi var også med på udstillingen hun fik også Execellent, Ck, Veteran certifikat, Alm. Certifikat, Veteran CACIB og 3. bedste tæve. Et rigtig flot resultat af en hun på 11 år.

Echo er blevet far

Stævnet mødet mellem MARKPR Mila Mysliwski z Beskidu (Maggie) og MARKPR, DKCH, SECH, NORDJV19, KBHV21, NORDV21, DKKV21 Rugaia´s Echo Falls har båret frugt.  Maggie er nedkommet med 10 flotte hvalpe den 16/7, 4 tæver og 6 hanner.  Stort tillykke til Alf og Tina som ejer Maggie, vi glæder os til at følge kuldet.

Der er enkelte ledige hanhvalpe i kuldet til jagt/sport/agility. Vi formidler gerne kontakten.

Smukke Maggie
Echo

Markprøve på Fyn

Echo har været på markprøve på Fyn i dag.

Han havde i dag skiftet fører hvor det var Sofie som har hans far Eddie der gik med ham. Han var ude i 5 gode slip, men igen i dag var heldet ikke med os. Han fik desværre stjålet sin stand af makkerhunden. Echo var heldigvis rolig i situationen og fik i dag en flot 2. Pr.

Tusind tak til Sofie for hjælpen i dag😀

Yellow har fået hvalpe

Fredag den 26/3-2021 har Yellow fået hvalpe.

Fødslen startet natten til fredag og  startet rigtig fin. Hvalpene kom hurtig og let til verden. Da vi kom til nr. 6 gik det desværre ikke som ventet og den var lidt lang tid undervejs og var død ved fødslen. Derefter gik det lidt i stå, så vi tog til dyrlægen for at få lidt medicin til at få mere gang i veerne. På vejen til dyrlægen, mente Yellow at hun skulle føde en mere. Vi kom til dyrlægen og hun fik lidt medicin til den forsatte fødsel. Kun 1 km fra dyrlægen kom der en hvalp mere i bilen.

Hjemme igen skete der ikke noget. Yellow passede hvalpene og var glad og tilfreds. Vi var næsten sikre på at hun ikke var færdig, så afsted til en anden dyrlæge som havde røgten, og rigtig nok var der to hvalpe mere i Yellow. Lige meget hvad vi prøvede ville de ikke ud, så vi besluttede at hun skulle have lavet et kejsersnit. Dyrlægen vi var hos, havde desværre ikke tid til at udføre kejsersnittet så vi blev henvist til en anden dyreklinik. Her blev Yellow hurtig gjort klar og desværre var vores fornemmelses for hvorfor fødslen var gået i stå rigtig. De to sidste hvalpe var døde og har formentlig været det et par døgn, da de allerede var begyndt at gå til. Så alt i alt var det godt vi fik dem ud, da Yellow ellers ville være blevet rigtig syg.

Nu ligger Yellow med 7 dejlig hvalpe som er sunde og med mod på livet.

Første døgn er gået rigtig godt og alle hvalpe har forøget deres fødselsvægt.

Vi kommer til at skuffe nogle hvalpekøber, da kuldet desværre ikke endte som forventet. Vi vil i løbet af den næste tid melde ud til hvalpekøberne, hvem der kan få en hvalp.

 

Rugaia´s Yellowstone er drægtig

Det er nu blevet bekræftet på scanning at Yellow er drægtig, det  vil være Yellow´s første kuld. Hun er parret med Rønnegaard´s Simon (Eddie) Vi forventer hvalpene lige omkring påske.

Eddie har HD A, AD 0, øjenlyst uden anmærkninger inc. Gonioskopi. Fri for langhårsgen. Bestået VSA, DJU og ræveslæbs apporteringsprøver. Han har flere 1. pr på markprøver både i unghunde- og åben klasse. Han har 1. pr på 3 timer/400m schweiss. Han er Dansk og svensk udstillings champion.

Yellow har HD A, AD 0, øjenlyst uden anmærkninger, Fri for langhårsgen. Bestået VSA, DJU og Udvidet Apporterings prøver. Hun har flere 1. pr på markprøver i unghundeklasse og 2. pr i åbenklasse. Hun har 1.pr på 3 timer/400m schweiss. Hun har Excellent i junior klasse på udstilling og Very Good i Brugshunde klasse.

 

 

Schweiss prøve i St. Dyrehave

Rugaia´s Echo Falls og Niklas var søndag den 18 Oktober til schweiss prøve. De gik et 400 meter 20 timer gammelt spor. Det blev til en flot 1. pr og prøvens bedste hund.

De fik ros for et flot arbejde og dagens bedste arbejde og af den yngste hund og fører. Echo er 19 måneder og Niklas er 15 år. Det var Niklas og hans store bror der var taget til prøve sammen, det er rigtig dejligt, de kan det sammen. Men der plads til lidt forbedringer, da de ikke havde tænkt på at tage billeder, så det må blive en anden god gang.